Kursuskalender | Turplan | Uddannelser | Butik | Instruktører | Kontakt | Links


IANTD TRIMIX

FORMÅL
Dette kursus henvender sig til dykkere der vil dykke dybere end 60 meter og samtidig ønsker at mindske nitrogenens påvirkning. Uddannelsen lægger vægt på udstyrskonfiguration, dykkerplanlægning og mental egnethed.

Der skal påregnes en del træning også udenfor kursus!

FORUDSÆTNINGER
Du skal være fyldt 18 år og være uddannet IANTD Technical Diver, Technical Wreck Diver eller Normox Trimix (eller tilsvarende). Du skal have logget mindst 200 dyk, heraf mindst 25 dyk dybere end 39 meter. Eller tilsvarende erfaring til instruktørens tilfredshed.

UNDERVISNINGSMATERIALER
IANTD Trimix Student Workbook (inkluderet i kursusprisen).
IANTD Technical Diving Encyclopedia (ikke inkluderet i kursusprisen).

INDHOLD
Slideshowet til IANTD Technical Student Workbook gennemgås med instruktøren. Kurset indeholder to dyk i åbent vand på moderat dybde, med nitrox eller trimix åndingsgas, hvor færdigheder pudses af og kontrolleres. Dertil kommer minimum 2 dyk i åbent vand med trimix som åndingsgas, mellem 50 og 79 meters dybde. Mindst ét dyk skal være dybere end 60 meter.
 
KRAV TIL UDSTYR
Kurset kan netop gennemføres med 2 x 10L, 2 x 12L eller større anbefales. To 7L stageflasker er mindste volumen. Derudover skal følgende udstyr anvendes: mindst 1.5 meter lang slange på det primære 2. trin, tørdragt, BCD/wing med tilstrækkelig opdrift, SMB/decobøje og linehjul/spole(gerne backup), 2 masker, 2 knive/saks, 2 dybdemålere (gerne computer), 2 lygter, Jon-line og slade.
Generelt skal udrustningen være i funktionsduelig stand og tilpasset klimaet.

KURSUS GRÆNSER
Maksimal dykkedybde under kursus er 91 meter. Oxygen partialtrykket på bundgassen må på intet tidspunkt overstige 1,4 bar. Oxygen partialtrykket på dekompressionsgassen må på intet tidspunkt overstige 1,61 bar. Tilsvarende luft dybde må ikke overstige 30 meter.

ØVELSER
Eleven skal beherske respektive finneteknikker og udøve solid finnekontrol. Opsende dekobøje på under 1½ minut. Af-/påtage stageflasker frit svømmende under fuld kontrol af afbalancering. Svømme 18 meter i en simuleret "tom for luft"-situation, og herefter iværksætte makkerånding mens der fortsat svømmes (foretages også blændet). Redningsøvelser. Gennemføre øvelser hvor evt. plasticspænder på konfigurationen simuleres ødelagte, uden at miste kontrol over afbalancering og trim. Nødprocedure ved hul i dragt eller wing. Aftage stageflasker svømme 5 meter væk langs reference linie, vende om og genfinde stageflasker (foretages også blændet, hvor eleven skal genfinde korrekt stage). Shut down øvelser. Selvstændigt planlægge dekompressionsdyk i åbent vand, under hensyntagen til IANTD sikkerhedsstandarter. Alt ovenstående skal gennemføres med passende sikkerhed og til instruktørens tilfredsstillelse.


Jesper Østergaard | Skovvejen 52 | DK-4660 St.Heddinge | Tél.: +45 22 38 68 88 | mail@stevnsdykkerskole.dk